Fysioflow

Fysioflow er en træningsform, der arbejder med kroppens bindevæv – kroppens fascier – med det formål at øge bevægeligheden og stimulere kroppens ro- og hvilesystem.

Inde under huden ligger kroppens bindevæv/fascier. Bindevævet ligger i mange lag mellem hud og muskler og omkring hver muskel. Disse lag skal kunne glide i forhold til hinanden, hvilket har stor betydning for vores bevægelighed. Ved stillesiddende arbejde, inaktivitet og stress bliver glidet mellem lagene af bindevæv, muskler og hud nedsat – bindevævet bliver stift – og bevægeligheden nedsættes.

Fysioflow foregår som gulvøvelser på måtte. Øvelserne foregår i et roligt tempo med fokus på at udspænde og mobilisere bindevævet.
Timen starter med let opvarmning efterfulgt at Fysio Flow øvelser, som er dynamiske stræk for hele kroppen. Timen afsluttes med en kort afspænding.

Holdet er på maks 6 personer og alle kan deltage, uanset alder, størrelse og træningstilstand.

Fysioflow

Hvad koster det?

Se den aktuelle pris her: Pris for Fysio Flow

Da Fysio Flow er en fremragende opfølgende træningsform efter skader og besvær i bevægeapparatet er der mulighed for tilskud fra Danmark.

Du betaler kun for de gange, du deltager i træningen, når bare du melder afbud senest 12 timer inden træningstimens start. Glemmer du at melde afbud, tæller det for én træningsgang. Betaling foregår pr. måned bagud.

Hvordan kommer jeg i gang?

Fysio Flow hos Kiropraktorhuset Roar er for alle, uanset om man er patient på klinikken i forvejen eller ej. Lider du af smerter i ryg eller nakke, er det vigtigt, at du forinden er blevet grundigt udredt og måske behandlet for dine smerter. I så fald skal du bestille tid hos én af kiropraktorerne i klinikken inden første træning. Vi har andre træningstilbud i klinikken, og måske er et af disse tilbud mere relevant for dig med smerter.

Tilmeldingen til Fysio Flow foregår online.
Tilmeld dig ved tryk på knappen “Bestil tid” nedenfor.

Hvad med påklædning og omklædning?

Du kan enten komme omklædt eller klæde om i klinikken. Påklædningen er behageligt træningstøj. Der er ikke mulighed for at bade.

Hvornår kan jeg træne?

Vi tilbyder flere forskellige hold i løbet af ugen og opretter nye hold, efterhånden som behovet ændrer sig. Træningen varer 60 minutter. De enkelte holdtider kan du se i bookingsystemet nedenfor.

Booking Fysio Flow

Tilmelding, afmelding og ændring af træningstider foregår i vores online bookingssystem, og ikke ved telefonisk kontakt til klinikken. Du kan ændre dine tider frit indtil 12 timer inden et pilateshold. Herefter er det ikke muligt at afmelde sig det pågældende hold. Husk at din tilmelding er bindende, så snart der er mindre en 12 timer til holdets start.

Andre muligheder

Du kan også træne Reformer eller Pilates