samarbejde

Reformer pilates


Hos kiropraktorhuset Roar er det muligt at træne reformer pilates med fysioterapeut Helle Witting. Helle har i en lang årrække undervist i pilates med særlig fokus på ryg og nakke, og mange i Roskilde og Viby Sj. kender hendes træning for dens særlig høje kvalitet.

Hvad er reformer?
Reformer pilates er en træningsform, der styrker din muskulaturs udholdenhed og smidighed, samtidigt med at du får en øget kropsbevidsthed og en bedre holdning.

Træningen foregår på en specialdesignet maskine, en reformer. Reformeren er et helt unikt træningsredskab, som giver mulighed for at træne hele kroppen, enten generelt eller meget specifikt.

Reformer er for alle uanset alder, størrelse og træningstilstand. Vores hold er på maks. 4 personer, så der er god mulighed for individuel vejledning og hensyn. Der er desuden mulighed for at booke individuel træning.

Hvad koster det?
Prisen pr. træningsgang er 180 kroner for reformer på holdtræning, og 700 kroner hvis man ønsker at træne individuelt. Betalingen foregår pr. måned bagud.

Er du medlem af Danmark, er der tilskud til træningen, da træningen varetages af en fysioterapeut.

Du betaler kun for de gange, du deltager i træningen, når bare du melder afbud senest 12 timer inden træningstimens start. Glemmer du at melde afbud, tæller det for én træningsgang.

Hvordan kommer jeg i gang?
Reformer pilates hos Kiropraktorhuset Roar er for alle, uanset om man er patient på klinikken i forvejen eller ej. Lider du af smerter i ryg eller nakke, er det vigtigt, at du forinden er blevet grundigt udredt og måske behandlet for dine smerter. I så fald skal du bestille tid hos én af kiropraktorerne i klinikken inden første træning. Vi har andre træningstilbud i klinikken, og måske er et af disse tilbud mere relevant for dig med smerter.

Du har også mulighed for at træne pilates uden reformeren på måtter istedet. Dette kaldes pilates matwork, som du kan læse mere om her

Tilmeldingen til reformer pilates foregår online. Du tilmelder dig nederst på denne side under “Bestil tid”.

Hvad med påklædning og omklædning?
Påklædningen er behageligt træningstøj. Du kan enten komme omklædt eller omklæde i en af vores to kabiner.

Hvornår kan jeg træne?
Vi tilbyder flere forskellige hold i løbet af ugen og opretter nye hold, efterhånden som behovet ændrer sig. Træningen varer 60 minutter. De enkelte holdtider kan du se i bookingsystemet nedenfor.

Booking reformer
Tilmelding, afmelding og ændring af holdtider foregår i vores online bookingssystem, og ikke ved telefonisk kontakt til klinikken. Individuel reformer-træning kan kun bookes telefonisk eller ved fremmøde i klinikken. Du kan ændre dine tider frit indtil 12 timer inden et reformerhold. Herefter er det ikke muligt at afmelde sig det pågældende hold. Husk at din tilmelding er bindende, så snart der er mindre en 12 timer til holdets start.

Bestil tid
Online booking system fra TimeCenter

Kiropraktorhuset Roar | Stændertorvet 2, 1. sal | 4000 Roskilde | tlf. 4637 1860 | kiropraktor@kirosk.dk