discusprolaps

Discusprolaps


Ved en discusprolaps opstår der en revne i en af de bruskskiver (discus), der ligger mellem hvirvlerne i ryggen. Den bløde kerne i midten af discus kan sive ud gennem revnen og derved komme til at irritere og trykke på nerven, der netop passerer ud for discus. Discusprolapser findes i mange grader og varianter, og ikke alle prolapser giver symptomer; faktisk har undersøgelser vist, at omkring 30% af alle over 40 år har en discusprolaps i lænden vist på MR-scanning, uden at de mærker noget til det.

Smerterne kan starte akut, men det er oftest sådan, at det starter med lændesmerter, og smerterne i benet kommer til og udvikler sig over tid, således at bensmerterne bliver væsentligt værre end lændesmerterne. Smerterne kan være voldsomme og have jagende karakter; nattesøvnen er ofte forstyrret. Ofte er det sådan, at hosten/nysen/grinen giver jag i lænden og/eller i benet.

Det er vigtigt at blive grundigt undersøgt, hvis man har mistanke om discusprolaps. En grundig sygehistorie og klinisk undersøgelse kan med stor sikkerhed sandsynliggøre, om der er tale om en prolaps.

Det er sjældent nødvendigt at operere for discusprolaps. En vigtig del af varetagelsen af prolapspatienter er den løbende vurdering af, om nervepåvirkningen udvikler sig i den rigtige retning, og hermed vurderingen af om operation skal overvejes.
Desværre er man lang om at komme sig over en prolaps. Det mest almindelige er mellem 2 og 5 måneder.

Da der jo er tale om en egentlig skade på discus- væv, skal der foregå en helingsproces som ved et brækket ben, og det tager sin tid. Kiropraktorens rolle bliver derfor ,udover løbende at vurdere udviklingen af tilstanden, at forsøge at skabe de bedste betingelser for helingsprocessen.

Behandlingen skal tilpasses individuelt i forhold til sværhedsgraden og udviklingen af tilstanden. Den består oftest af flere af nedennævnte elementer, hvor timingen for brugen af de enkelte elementer er vigtig i sig selv:

Smertedækning
De fleste har behov for medicinsk smertelindring. Nogle kan klare sig med håndkøbsmedicin, men mange har behov for receptpligtigt medicin. I de tilfælde foregår det i samråd med egen læge.

Aflastning
Mange har behov for at aflaste ryggen i løbet af dagen. Dette er særligt nødvendigt tidligt i forløbet.

McKenzieøvelser
Hos en række patienter er der specielle øvelsesretninger, som kan lindre bensmerterne. Er det tilfældet, skal de bruges flittigt ud over dagen.

Manuel behandling
En så kraftig smertetilstand som discusprolaps afstedkommer ofte aflåsninger af ryggens led og forkortning af det lokale bindevæv. I sådanne tilfælde anvendes manuel behandling.

Vigtigst af alt er imidlertid information og rådgivning. Personer med discusprolaps er ofte frusterede over de mange smerter og deres begrænsninger i dagligdagen - og ikke mindst usikkerheden over prognosen. De bliver ofte bombarderet med alskens modstridende forslag fra velmenende venner og bekendte.

I en så vanskelig situation er der derfor behov for nøgternt at informere om forventningen til tilstanden, handlemuligheder, og ikke mindst at rådgive om hvilke aktiviteter, der er tilrådelige.

Med til ansvaret for den ikke-kirurgiske behandling af discusprolaps hører naturligvis også at vurdere, hvornår operation eller skanning bør overvejes.

Stenose
Discusprolaps forekommer sjældnere med alderen, men ældre personer kan henvende sig med smerter i ryg og ben, der minder meget om de smerter, der ses ved discusprolaps. Hos den ældre patient er der større sandsynlighed for, at disse smerter skyldes slidforandringer i ryggen. Med alderen bliver bruskskiverne tyndere, ledbåndene bliver tykkere og mere tilkalkede, og der kommer ofte små forkalkninger på ryghvirvlerne; alt dette bevirker, at der bliver mindre plads omkring rygmarven og nerverne fra denne; dette kaldes under ét for stenose. Et typisk tegn på én form for stenose er bensmerter under gang; patienten fortæller, at han/hun kan gå en bestemt distance, ofte kun få hundrede meter, hvorefter det er nødvendigt at stoppe op og bøje forover eller sidde lidt. Herefter svinder bensmerterne, og personen kan så igen gå en kort distance. I nogle tilfælde kan kiropraktorbehandling have god effekt på stenose. Det er naturligvis ikke muligt med kiropraktorbehandling at ændre på slidgigten i ryggen, men der kan ofte skabes bedre pladsforhold ved manuel behandling af de slidte led, så smerterne mindskes betydeligt. I de tilfælde, hvor konservativ (ikke kirurgisk) behandling ikke hjælper tilstrækkeligt, går man videre med kirurgisk vurdering, hvis patienten er indstillet herpå.

Kiropraktorhuset Roar | Stændertorvet 2, 1. sal | 4000 Roskilde | tlf. 4637 1860 | kiropraktor@kirosk.dk