lændesmerter

Lændesmerter


Næsten ingen mennesker går et liv igennem uden på et eller andet tidspunkt at opleve at få ondt over lænden.
Ondt i lænden evt. med ledsagende smerter ned i balle og ben er da også langt den hyppigste anledning til at opsøge en kiropraktor.
Smerter i ryggen dækker over en bred vifte af tilstande, som strækker sig fra banale episoder med kortvarig ømhed over lænden, som svinder af sig selv efter få dage over længerevarende, behandlingskrævende forløb til vedvarende kroniske lændesmerter, som i værste fald er invaliderende.

De tre hyppigste kilder til lænderygsmerter er nerver, led og muskler.

Nervesmerter

Mange mennesker med rygsmerter har en oplevelse af, at en nerve er kommet i klemme. Det føles nemlig sådan – særligt fordi visse bevægelser kan udløse et jag af smerte, som om noget kom i klemme.

Faktisk kan en nerve godt blive klemt eller irriteret i forbindelse med en rygskade, men det er heldigvis ikke så tit, at det er tilfældet. Hvis en nerve er kommet i klemme er det alt-over-skyggende symptom faktisk bensmerter, og ejendommeligt nok gør det ikke særlig ondt i ryggen. Så hvis en person slet ikke har symptomer i benene, er der ikke noget der tyder på, at en nerve er kommet i klemme.

Omvendt kan man dog godt have bensmerter, uden at en nerve er kommet i klemme. Rygsmerter kan godt være så slemme, at de fordeler sig ned i benet.

Er en nerve derimod rigtigt kommet i klemme i lænden, har man typisk det man kalder Iskias.
Iskias er navnet på den største nerve i kroppen, og som netop udspringer fra den nederste del af lænden. Herefter løber den ned i ballen og bagsiden af låret, hvorefter den forgrener sig til underbenet.
Den hyppigste grund til at få rigtig iskias er en Discusprolaps.

Discusprolaps
Ved en discusprolaps opstår der en revne i en af de bruskskiver (discus), der ligger mellem hvirvlerne i ryggen. Den bløde kerne i midten af discus kan sive ud gennem revnen og derved komme til at irritere og trykke på nerven, der netop passerer ud for discus.

Discusprolapser findes i mange grader og varianter, og ikke alle prolapser giver symptomer; faktisk har undersøgelser vist, at omkring 30% af alle over 40 år har en discusprolaps i lænden vist på MR-scanning, uden at de mærker noget til det. Smerterne kan starte akut, men det er oftest sådan, at det starter med lændesmerter, og smerterne i benet kommer til og udvikler sig over tid, således at bensmerterne bliver væsentligt værre end lændesmerterne. Smerterne kan være voldsomme og have jagende karakter; nattesøvnen er ofte forstyrret. Ofte er det sådan, at hosten/nysen/grinen giver jag i lænden og/eller i benet.

Det er vigtigt at blive grundigt undersøgt, hvis man har mistanke om discusprolaps. En grundig sygehistorie og klinisk undersøgelse kan med stor sikkerhed sandsynliggøre, om der er tale om en prolaps.
Det er sjældent nødvendigt at operere for discusprolaps. En vigtig del af varetagelsen af prolapspatienter er den løbende vurdering af, om nervepåvirkningen udvikler sig i den rigtige retning, og hermed vurderingen af om operation skal overvejes.
Desværre er man lang tid om at komme sig over en prolaps. Det mest almindelige er 2-5 måneder.
Da der jo er tale om en egentlig skade på væv, skal der foregå en helingsproces i lighed med sammenvoksning af et brækket ben. Kiropraktorens rolle bliver derfor udover løbende at vurdere udviklingen af tilstanden at forsøge at skabe de bedste betingelser for helingsprocessen.
Behandlingen skal tilpasses individuelt i forhold til sværhedsgraden af tilstanden. Timingen af de forskellige behandlingselementer er vigtig, og behandlingen vil oftest bestå af et miks af :

Smertedækning
De fleste har behov for medicinsk smertelindring. Nogle kan klare sig med håndkøbsmedicin, men mange har behov for receptpligtigt medicin. I de tilfælde foregår det i samråd med egen læge.

Aflastning
Mange har behov for at aflaste ryggen i løbet af dagen. Dette er især nødvendigt tidligt i forløbet.

McKenzieøvelser
Hos en række patienter er der specielle øvelsesretninger, som kan lindre smerterne i lænd og ben. Når det er tilfældet, skal øvelserne bruges flittigt ud over dagen.

Manuel Behandling
En så lang smertetilstand afstedkommer ofte aflåsninger af ryggens led og forkortning af det lokale bindevæv. I disse tilfælde anvendes manuel behandling.

Vigtigst af alt er imidlertid information og rådgivning. Personer med discus prolaps er ofte frusterede over de mange smerter, deres begrænsninger i dagligdagen - og ikke mindst usikkerheden over prognosen. De bliver ofte bombarderet med alskens modstridende forslag fra velmenende venner og bekendte.

I en så vanskelig situation er der derfor behov for nøgternt at informere om forventningen til tilstanden, handlemuligheder, og ikke mindst at rådgive om, hvilke aktiviteter der er tilrådelige.
Med til ansvaret for den ikke-kirurgiske behandling af discus prolaps hører naturligvis også at vurdere, hvornår operation eller skanning bør overvejes.

Stenose
Discusprolaps forekommer sjældnere med alderen, men ældre personer kan henvende sig med smerter i ryg og ben, der minder meget om de smerter, der ses ved discusprolaps. Hos den ældre patient er der større sandsynlighed for, at disse smerter skyldes slidforandringer i ryggen. Med alderen bliver bruskskiverne tyndere, ledbåndene bliver tykkere og mere tilkalkede, og der kommer ofte små forkalkninger på ryghvirvlerne; alt dette bevirker, at der bliver mindre plads omkring rygmarven og nerverne fra denne; dette kaldes under ét for stenose. Et typisk tegn på én form for stenose er bensmerter under gang; patienten fortæller, at han/hun kan gå en bestemt distance, ofte kun få hundrede meter, hvorefter det er nødvendigt at stoppe op og bøje forover eller sidde lidt. Herefter svinder bensmerterne, og personen kan så igen gå en kort distance. I nogle tilfælde kan kiropraktorbehandling have god effekt på stenose. Det er naturligvis ikke muligt med kiropraktorbehandling at ændre på slidgigten i ryggen, men der kan ofte skabes bedre pladsforhold ved manuel behandling af de slidte led, så smerterne mindskes betydeligt. I de tilfælde, hvor konservativ (ikke kirurgisk) behandling ikke hjælper tilstrækkeligt, går man videre med kirurgisk vurdering, hvis patienten er indstillet herpå.

Led-smerter

Den hyppigste kilde til smerter i lænderyggen er ryggens led. Vore ryghvivler danner led med hinanden ved hjælp at to slags led, henholdsvis discusled og facetled.

Som ovenfor beskrevet ved discusprolaps kan der opstå revner i discusvævet. Langt fra alle revner er imidlertid så store, at de afstedkommer en udposning eller brok af bruskskiven.
Mindre revner kan give smerter lokalt over lænden ofte trækkende ned i ballen og til tider fordele sig ned i benet. Da tilstanden på mange måder er i familie med en discusprolaps, er der mange fællestræk i forhold til, hvad der gør ondt, og hvilke aktiviteter man er besværet af - dog i mildere grad. Også her kan der være tale om ret langvarige klager.
Behandlingen minder en del om prolapsbehandlingen om end forløbet typisk er gunstigere end ved prolaps.
Operation kommer stort set aldrig på tale ved discussmerter.

Facetleddene kan ligeledes give smerter. Pludselige overstrækninger og aflåsninger af leddet er forholdsvis almindeligt. Ofte går det under betegnelsen "hekseskud" eller "hold i ryggen".
Det kan optræde akut typisk udløst ved en banal bevægelse eller mere kronisk, hvor det kan optræde i ledtog med slidgigtforandringer i facetleddene.
Ofte er irritationen ledsaget af spændinger i rygmuskulaturen, hvorfor der kan opstå en ond cirkel med smerter fra både muskler og led. Smerterne kan være konstante eller jagende og er lokaliseret over lænden evt. med udstråling til balle eller ben. Ofte lindrer let bevægelse, mens det at sidde længe eller stillingsskift øger smerten. Typisk er smerterne værst om morgenen og bedres i løbet af dagen.

Muskelsmerter

De fleste mennesker, som oplever smerter over lænden, har næsten altid en oplevelse af, at det er muskler, den er gal med.

Faktisk er det overordentligt sjældent, at en person får en egentlig skade i en rygmuskel, som f.eks en fibersprængning. Derimod er det nærmest reglen, at man i forbindelse med led- og nervesmerter får ledsagende smerter i ryggens muskler. Lige så snart man udvikler eksempelvis smerter fra et discusled i ryggen, reagerer de nære muskler til det smertefulde led straks med at spænde ekstra op. Når det har stået på et lille stykke tid, begynder musklen at blive øm og forkortet, hvilket så opleves som ekstra smerter og stivhed i området. Ikke sjældent findes små hårde ømme områder i musklen, som ved tryk udløser enten lokale smerter eller smerter fjernt fra musklen. Dette kaldes for et "trigger-punkt". Herved opstår en ond cirkel i området, hvor en smertetilstand nærmest går i selvsving. Hvis dette får lov til at stå på over længere tid, smelter led- og muskelsmerterne sammen og opleves som et stort besværet område. Med andre ord er der stort set altid et element af muskelsmerter ved lændesmerter, men altså typisk som en følge af at have ondt i ryggen snarere end den egentlige til-bunds-liggende grund.

Kiropraktorhuset Roar | Stændertorvet 2, 1. sal | 4000 Roskilde | tlf. 4637 1860 | kiropraktor@kirosk.dk