Kiropraktik

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med at undersøge, diagnosticere, forebygge og behandle smerter og nedsat funktion i muskler og led.

Man kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra læge eller speciallæge. Kiropraktoren er uddannet – og forpligtet – til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en lidelse består. Som en del af undersøgelsen kan på klinikken foretages røntgenundersøgelse og ultralydsundersøgelse, når det skønnes hensigtsmæssigt. Vurderes det at der er brug for MR- eller CT-skanning, kan kiropraktoren henvise direkte til det på et af de offentlige sygehuse i Region Sjælland. I de tilfælde, hvor der er behov for yderligere undersøgelser, som ikke kan foretages på klinikken, samarbejder kiropraktoren med patientens praktiserende læge om henvisning til relevante undersøgelser.

Under menupunktet Symptomer øverst, kan man læse mere om de lidelser, kiropraktorer typisk beskæftiger sig med.

Den offentlige sygesikring yder samme tilskud til kiropraktisk behandling uanset om patienten er henvist fra læge eller ej. Se mere under priser.

Uddannelsen

De danske kiropraktorer, som er uddannede før 1994, har læst i enten USA, Canada eller England. I 1994 startede den skandinaviske kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitet, Odense. Den består af en 5-årig kandidatuddannelse, og efter denne skal kandidaten gennemgå et års turnustjeneste i praksis for at kunne praktisere selvstændigt.

Læs mere om uddannelsen her:

Internationalt forskningsmiljø

I kølvandet på etableringen af kiropraktoruddannelsen på Odense Universitet er der skabt et stort og internationalt højt respekteret forskningsmiljø, som beskæftiger sig med bevægeapparatslidelser, og hvor læger, kiropraktorer og fysioterapeuter arbejder.

Kiropraktikkens historie

  • 1897 – D.D. Palmer grundlægger den første kiropraktorlæreanstalt i Davenport, USA
  • 1920 – Sofus Larsen åbner den første kiropraktorklinik i Danmark
  • 1925 – Dansk Kiropraktor Forening stiftes
  • 1934 – En ny lægelov afskaffer kravet om lægehenvisning til kiropraktor
  • 1969 – Den et-årige turnusuddannelse etableres i Danmark
  • 1974 – Et lovforslag om sygesikringstilskud til kiropraktorbehandling vedtages i Folketinget
  • 1987 – Kiropraktorfonden stiftes for at finansiere forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse
  • 1990 – Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik etableres som professionens forsknings- og videnscenter
  • 1992 – Sundhedsstyrelsen påbegynder autorisation af kiropraktorer
  • 1994 – Kiropraktoruddannelsen etableres ved Syddansk Universitet som en 5-årig kandidatuddannelse
  • 2014 – Den første specialkiropraktor med en 5-årig videreuddannelse for hospitalskiropraktorer færdiguddannes fra Sygehus Lillebælt