Næsten ingen mennesker går et liv igennem uden på et eller andet tidspunkt at opleve at få ondt over lænden.
Ondt i lænden evt. med ledsagende smerter ned i balle og ben er da også langt den hyppigste anledning til at opsøge en kiropraktor.
Smerter i ryggen dækker over en bred vifte af tilstande, som strækker sig fra banale episoder med kortvarig ømhed over lænden, som svinder af sig selv efter få dage over længerevarende, behandlingskrævende forløb til vedvarende kroniske lændesmerter, som i værste fald er invaliderende.

De tre hyppigste kilder til lænderygsmerter er nerver, led og muskler.

Nervesmerter

Mange mennesker med rygsmerter har en oplevelse af, at en nerve er kommet i klemme. Det føles nemlig sådan – særligt fordi visse bevægelser kan udløse et jag af smerte, som om noget kom i klemme.

Faktisk kan en nerve godt blive klemt eller irriteret i forbindelse med en rygskade, men det er heldigvis ikke så tit, at det er tilfældet. Hvis en nerve er kommet i klemme er det alt-over-skyggende symptom faktisk bensmerter, og ejendommeligt nok gør det ikke særlig ondt i ryggen. Så hvis en person slet ikke har symptomer i benene, er der ikke noget der tyder på, at en nerve er kommet i klemme.

Omvendt kan man dog godt have bensmerter, uden at en nerve er kommet i klemme. Rygsmerter kan godt være så slemme, at de fordeler sig ned i benet.

Er en nerve derimod rigtigt kommet i klemme i lænden, har man typisk det man kalder Iskias. I folkemunde bliver det ofte kaldt iskias, når der sammen med rygsmerter er smerter i det ene eller begge ben. Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt at kalde alle bensmerter fra ryggen for iskias, da det er muligt ved en grundig undersøgelse at stille en mere præcis diagnose.

Rigtige iskiassmerter er smerter i iskiasnerven, som er den største nerve i kroppen og som udspringer fra den nederste del af lænden. Herefter løber den ned i balden og bagsiden af låret, hvorefter den forgrener sig til underbenet.

Den hyppigste grund til at få rigtig iskias er en diskusprolaps.

Led-smerter

Den hyppigste kilde til smerter i lænderyggen er ryggens led. Vore ryghvirvler danner led med hinanden ved hjælp at to slags led, henholdsvis diskusled og facetled.

Som ovenfor beskrevet ved diskusprolaps kan der opstå revner i diskusvævet. Langt fra alle revner er imidlertid så store, at de afstedkommer en udposning eller brok af bruskskiven.
Mindre revner kan give smerter lokalt over lænden ofte trækkende ned i ballen og til tider fordele sig ned i benet. Da tilstanden på mange måder er i familie med en diskusprolaps, er der mange fællestræk i forhold til, hvad der gør ondt, og hvilke aktiviteter man er besværet af – dog i mildere grad. Også her kan der være tale om ret langvarige klager.
Behandlingen minder en del om prolapsbehandlingen om end forløbet typisk er gunstigere end ved prolaps.
Operation kommer stort set aldrig på tale ved discussmerter.

Facetleddene kan ligeledes give smerter. Pludselige overstrækninger og aflåsninger af leddet er forholdsvis almindeligt. Ofte går det under betegnelsen “hekseskud” eller “hold i ryggen”.
Det kan optræde akut typisk udløst ved en banal bevægelse eller mere kronisk, hvor det kan optræde i ledtog med slidgigtforandringer i facetleddene.
Ofte er irritationen ledsaget af spændinger i rygmuskulaturen, hvorfor der kan opstå en ond cirkel med smerter fra både muskler og led. Smerterne kan være konstante eller jagende og er lokaliseret over lænden evt. med udstråling til balle eller ben. Ofte lindrer let bevægelse, mens det at sidde længe eller stillingsskift øger smerten. Typisk er smerterne værst om morgenen og bedres i løbet af dagen.

Muskelsmerter

De fleste mennesker, som oplever smerter over lænden, har næsten altid en oplevelse af, at det er muskler, den er gal med.

Faktisk er det overordentligt sjældent, at en person får en egentlig skade i en rygmuskel, som f.eks en fibersprængning. Derimod er det nærmest reglen, at man i forbindelse med led- og nervesmerter får ledsagende smerter i ryggens muskler. Lige så snart man udvikler eksempelvis smerter fra et discusled i ryggen, reagerer de nære muskler til det smertefulde led straks med at spænde ekstra op. Når det har stået på et lille stykke tid, begynder musklen at blive øm og forkortet, hvilket så opleves som ekstra smerter og stivhed i området. Ikke sjældent findes små hårde ømme områder i musklen, som ved tryk udløser enten lokale smerter eller smerter fjernt fra musklen. Dette kaldes for et “trigger-punkt”. Herved opstår en ond cirkel i området, hvor en smertetilstand nærmest går i selvsving. Hvis dette får lov til at stå på over længere tid, smelter led- og muskelsmerterne sammen og opleves som et stort besværet område. Med andre ord er der stort set altid et element af muskelsmerter ved lændesmerter, men altså typisk som en følge af at have ondt i ryggen snarere end den egentlige til-bunds-liggende grund.

TILBAGE TIL SYMPTOMER