Slidgigt er nok den kroniske tilstand, som man med størst sikkerhed får på et eller andet tidspunkt i livet. Nogle er arveligt disponerede for at få slidgigt og får det i en forholdsvis ung alder og måske mere udbredt, så det rammer flere led. Nogle har ved sportsulykker eller trafikuheld beskadiget et led, hvilket kan medføre tidlig slidgigt.
De led, der hyppigst rammes, er hænder, nakke, ryg, hofter og knæ. Symptomerne på slidgigt er først og fremmest smerter, og der kommer stivhed i leddet. Ofte beskriver patienten med slidgigt, at det er svært at komme i gang pga. smerter og stivhed, og efter de første skridt med f.eks. slidgigt i hoften letter smerten, og det går bedre og bedre indtil en vis gangdistance, hvor det bliver ømt og besværligt igen.
Slidgigt i nakken kan give symptomer, der minder meget om diskusprolaps i nakken, hvor en nerverod bliver klemt eller irriteret, og det stråler med smerter ud i den ene arm, måske helt ud i fingrene. Ofte viser undersøgelser, at der er tale om en kombination af slidgigt og discus-lidelse.
Begyndende slidgigt i lænden giver ingen eller meget få smerter. Faktisk ved man, at når man røntgenundersøger en stor gruppe 50-årige, som ikke har ondt i ryggen, vil man finde samme forekomst af tynde/slidte bruskskiver i lænden, som når man røntgenundersøger en gruppe 50-årige med rygsmerter. Dette betyder, at man ikke automatisk skal gå ud fra, at tynde bruskskiver set på røntgen er forklaringen på de lændesmerter, man har. Ofte vil der være tale om gener, der kan behandles eller trænes væk.
Mere fremskreden slidgigt i lænden er imidlertid forbundet med smerter og stivhed. En diagnose, som en del ældre mennesker får, er stenose, som er kendetegnet ved, at der kommer smerter i det ene eller begge ben under gang. Patienten vil typisk kunne sige ret præcist, hvor langt han/hun kan gå, førend det gør så ondt i benet, at han/hun må stoppe op. Det hjælper så at sætte sig ned eller at bøje ryggen forover for en stund, hvorefter man kan gå lidt igen, indtil bensmerterne kommer tilbage. Patienten med stenose har ofte udviklet en permanent foroverbøjet holdning. Erfaringsmæssigt kan man i mange tilfælde behandle og træne og på den måde afhjælpe smerterne ved stenose, i andre tilfælde kommer operation på tale.
Slidgigt i hofter, knæ, skuldre
Se under menupunkterne: hoftesmerter, knæsmerter, skuldersmerter
Kiropraktik og slidgigt
Mange patienter har den opfattelse, at man nok ikke har gavn af kiropraktisk behandling, hvis man har slidgigt i ryggen. Imidlertid forholder det sig således, at fordi slidgigt er så udbredt en forekomst hos voksne, har langt de fleste voksne rygpatienter slidgigt i større eller mindre grad. At løsne stive og stramme led, herunder også led med slidgigt, er som regel en god og virkningsfuld behandling. Kiropraktisk behandling bør således afprøves ved kroniske rygsmerter.
Træning og slidgigt
Tidligere troede man, at et led med slidgigt skulle skånes. I dag er der dog heldigvis megen viden om slidgigt og træning. Det har vist sig, at træning ofte kan lindre smerterne og bedre bevægeligheden i det slidte led, og der er efterhånden udviklet træningsprogrammer, som er målrettede til slidgigt i f.eks. hofter eller knæ.
