Balanceevnen er afhængig af flere forskellige sanser og systemer, herunder synet, lillehjernen, balanceorganet i det indre øre og stillingssansen (den proprioceptive sans), som igen er afhængig af sanseorganer i muskler og led i især arme, ben og nakke. Pga. denne kompleksitet er der adskillige årsager til svimmelhed. Her er nævnt tre af de hyppigste former for svimmelhed.
Øresten
I balanceorganet i det indre øre er der en væske, som, når hovedet bevæges, påvirker utallige små sanseorganer i balanceorganet. Forskere i svimmelhed har konstateret, at der kan dannes små krystaller i denne væske, således at den fine påvirkning af sanseorganerne bliver forstyrret, og dette vil opleves som svimmelhed. Denne form for svimmelhed kan være voldsom, når patienten vender sig f.eks. i sengen til den ene side, for så langsomt at blive bedre efter et stykke tid i ro. Undersøgelse og behandling af dette er nogle bestemte øvelser/bevægelser, som patienten skal guides igennem, og behandlingen har som regel hurtig effekt. I nogle tilfælde skal behandlingen gentages.
Cervicogen svimmelhed
“Cervicogen” betyder “stammende fra nakken”, og denne form for svimmelhed skyldes stramme nakkemuskler og/eller låste nakkeled. Spændinger og låste led kan sætte en betydelig del af stillingssansen ud af funktion, og personen vil opleve dette som en svimmelhed. Kiropraktisk behandling har god effekt på denne form for svimmelhed.
Virus på balancenerven
Der er delte meninger om, hvorvidt denne diagnose findes eller ej. Ofte er det den diagnose, der stilles, når en grundig undersøgelse hos en ørelæge ikke giver en umiddelbar forklaring på svimmelheden. Det kan være fornuftigt at konsultere en kiropraktor for at få undersøgt nakkens led og muskler, hvis man har fået diagnosen virus på balancenerven.
