Reformer

Reformer er pilatestræning på en specialdesignet maskine. Træningen styrker din muskulaturs udholdenhed og smidighed, samtidig med at du får en øget kropsbevidsthed og en bedre holdning.

Reformeren er en helt unikt træningsmaskine, som giver mulighed for at træne hele kroppen, enten generelt eller meget specifikt. 

Træningen er for alle uanset alder, størrelse og træningstilstand. Vores hold er på maks 4 personer, så der er god mulighed for individuel vejledning og hensyn. Der er desuden mulighed for at booke individuel træning.

BESTIL TID TIL TRÆNING >>

Hvad koster det?

Se den aktuelle pris her: Pris for Reformer

Da reformer er en fremragende opfølgende træningsform efter skader og besvær i bevægeapparatet er der mulighed for tilskud fra Danmark.

Du betaler kun for de gange, du deltager i træningen, når bare du melder afbud senest 12 timer inden træningstimens start. Glemmer du at melde afbud, tæller det for én træningsgang. Betaling foregår pr. måned bagud.

Hvordan kommer jeg i gang?

Reformer hos Kiropraktorhuset Roar er for alle, uanset om man er patient på klinikken i forvejen eller ej. Lider du af smerter i ryg eller nakke, er det vigtigt, at du forinden er blevet grundigt udredt og måske behandlet for dine smerter. I så fald skal du bestille tid hos én af kiropraktorerne i klinikken inden første træning. Vi har andre træningstilbud i klinikken, og måske er et af disse tilbud mere relevant for dig med smerter.

Tilmeldingen til reformerholdene foregår online.
Tilmeld dig ved tryk på knappen “Bestil tid” nedenfor.

Hvad med påklædning og omklædning?

Du kan enten komme omklædt eller klæde om i klinikken. Påklædningen er behageligt træningstøj. Der er ikke mulighed for at bade.

Hvornår kan jeg træne?

Vi tilbyder flere forskellige hold i løbet af ugen og opretter nye hold, efterhånden som behovet ændrer sig. Træningen varer 60 minutter. De enkelte holdtider kan du se i bookingsystemet nedenfor.

Booking reformer

Tilmelding, afmelding og ændring af træningstider foregår i vores online bookingssystem, og ikke ved telefonisk kontakt til klinikken. Du kan ændre dine tider frit indtil 12 timer inden et reformerhold. Herefter er det ikke muligt at afmelde sig det pågældende hold. Husk at din tilmelding er bindende, så snart der er mindre en 12 timer til holdets start.

Andre muligheder

Du kan også træne Pilates eller Fysio Flow

BESTIL TID TIL TRÆNING >>